Tavshed

smerten fra de umiddelbare ting,
såsom tavsheden fra mennesker i din
nærhed, hvis smerte medfører tavshed,
medfører yderligere tavshed, og således
forgår närhetens glans, indtil enhver
fonetik er overflødig, idet de tavse tier
hinanden ihjel eller til døvhed og fravær.
(…)

*

ingenting begynder nu,
du stirrer ind i det med dit
indre røntgenblik, det begynder
virkelig, en svagt grålig skygge
lægger sig omkring ting og dyr
ved siden af den kendte blåsorte
og en summende klang af glemsel
omkring deres lyd, dine tanker
begynder at støje, uforklarligt:
det er ingenting, der kommer

*

Per Aage Brandt
Ur samlingen ”Elegi. Poesi”, 2013.